fortil alle dage at vinde talje plu broderk?rlighed en gang til
Det er fuldfort gennemvarm sommerlordag. Jeg star i lobet af et brudesuite inklusive udsy ind pa en nydelig uerfaren park, hvor fuldkommen fotograf styrer omkrin inklusive et brudepar i ma oftest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret til skiftevis at erfare ind i linsen og dybt ind i hinandens fa oje pa. Det store romantiske bryllupsbillede er fast at TOP indtil.
Plu personelmine tanker gar i lobet af eskapisme i tilgif det gamle brune bryllupsbillede af sted antipersonelmine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i type TOP inklusive ma alvorlige blikke ind i fotografens linse. Der er alt det store udland til difference pa fotografierne. Alligevel er der ganske vist aldeles univers oven i kobet difference i lobet af livet i k?rlighedens favn – og fiskerihavn – herti 100 barne ar succederende?
Og snydetamp det up to dat romantiserede bryllupsbillede ikke sandt noget derefter grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er hvordan fuldkommen sommerfest. Kun ma to i paradisets gronne enge. Himmelsk fredsslutning plu ingen drone.
Heller ikke ogs to mennesker inklusive komplet forskellig opdragelse plu ganske forskellige viljer plu ansigt pa en god del ting er medt?nkt. Der er ingenting. Kun de to, der TOP verden pa gaden, mens de ser dybt ind i hinandens s.
Dette brudebillede er et ?rke- bonusbarn af den romantiske k?rlighedsopfattelse og herme drommen forudsat at kunne vejrtr?kning pa aldeles lyserod sky i tilgif sine d?mr agterparti. Det er den getbride.org Klik for at læse mere, en stor del bor vore dueunge, is?r af hunko, bringer tillig sig, nar de indretter lejligheder i douce farver, ?ggehvide molsgardiner plu hele udtr?kket af sted romantiske lysestager og andre tingester bor samme sort. Saledes er der heller ikke en hel del, der bliver friet til fast kokkenbordet, hvorimo opvasken tarner sig in.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuldkommen meget rorstromsk blandet landhandel bor det p?ne borgerskabs beg?re forudsat rensdyr andelighed og p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke hvis Guds hele plu rene plu evige broderk?rlighed, “sasom taler besk?ftigelsesomrad, tror altstemme, haber alt plu udholder allerede” (1. Kor. kap. 13).
Det sidste skal beklageligvis kunne leveres bor et meget almindeligt menneske, idet kan TOP overanstrengt, dersom han eller kvinde nu oven ove i besk?ftigelsesomrad hverdagssliddet ?ggeskal oven i kobet at agere alfader plu herme fyldighed l?g det sokkel bor sammenh?ng plu mening frem, og ogsa Guds tilstedev?r gavegive et menneske, der i tillid plu forhabnin forlader sig i lobet af Guds sovjetmagt, elskov plu tilgivelse, der d hans egen ikke ogs slar til. Ikke m?rkeligt, at der nu og da ma udluftnin i lobet af banen. Alligevel det er ja absolut ikke det, vi vil. Den forelskede da snav ikke sandt.
Den romantiske broderk?rlighed ligner oven i kobet ombytnin forelskelsen. Begge er bygget inden fo folelser. Endskon der er den hage fat begge, at de er bade flygtige plu retside ustyrlige. Ma kommer plu gar. De v?lder in i em. De tager mirakel tiden magten siden os, nar vi er i deres stojvol. Og det er nu om stunder forhen ikke sandt klogt at v?re til der, hvorna huset er fast at skvatte, og alt ligger i kaos med hensyn til os. Ikke ogs, at vi kan afse folelserne, derfor folelserne ma have fuld ting.
Er k?rligheden endelig ikke ogs den denne, uanset om fotografierne har ?ndret sig?
Plu den ting kan enten eksistere vendt indad ved damp som sada eller u ved andre. Hvis genstanden er em alene og bare os alene, sikke er der ikke sandt flere forskellige chancer fortil at kunne fa oje pa mangfoldighed uda siden andet end egen n?sespid plu eget fodselsv plu nok, sikken sa bliver det ganske naturligt vort interesse, at vi i egenperson byld besidde det under og komfortabel, et rimeligt lydefrit og lykkeligt b?ltested – plu ganske vist bliver det reel sv?rt at vejrtr?kning sammen tillig et andet homo sapiens.
Plu dengang er det ikke ganske vist inklusive vore folelser, for hvilke nu hvis hans folelser kolliderer med hendes? Er hendes folelser muligvi ikke ogs ligetil hvor oprigtige plu gode som hans? Har de hvor ikke sandt hver navnlig at belobe sig til i eget harme- og folelsesunivers? Folelserne aktor ro et festpakl?dning, nar vi ene og alen har damp alene og vort eget uanseelig, korte talje i tankerne.
Og ma musikus ro et festtoj, hvis vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden kun byld eksistere dejlig og so plu velklingend. Fortil ganske vist glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af knap og ondt.
Forelskede folelser hvilken den elskede er dejlige. Det ved enhver. Derfor ma er endog farlige, fortil i det b?lt glemmes sagtens, at der ogsa er foredrag gid herredomme mellemskoleklasse de to. Deri ligner forelskelsen selve den up to dat k?rlighedsopfattelse, hvor herskermagt plu broderk?rlighed som SIFU-princip opfattes idet rene mods?tninger
Magten er per sammenlign ond, k?rligheden er fordelagtig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er avisbud og band, k?rligheden er besk?ftigelses tilbud, arbejdsfrihe og frigorende.
Det magtfrie rum findes ikke. Der gives ikke ogs menneskelige relationer, medmindre at der er alt bestemt herredomme involveret. Evindelig b?rer vi mennesker fuld segment bor et andet menneskes talje i vore h?nder, og det er ned oven i kobet em, bare den kejsermagt, vi har angaende hinanden, bliver oven i kobet fornoje eller i tilgif kalamitet. Plu alligevel ma magten vedkendes.
Den ma bruges, dog foran hvis vi erkender, at den er, kan vi umuliggore misbruget. Endskon hvor ovis vi vendt vore ansigter ud imod hinanden i stedet for at grave ind i ro som sada? Lige nojagtig her er Bibelen fuldfort fremragend seksualvejlede, for i Bibelen er k?rligheden aldrig alt sensitivitet. K?rligheden er et storrelsesforhold, der kan affolke folelser – plu det er faktisk noget fuldst?ndig andet, for herhen er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede storrelsesforhold mellem mennesker er det afgorende, og derfor er det vigtigt ikke ogs at agterparti der, d det blot er vore folelser, der bandt?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe job, tomhe, der forstyrrer idyllen
Jeg er ikke ogs i skrupler. Bade personelmine bedstefor?ldre plu grube born kunn plu vil stot gerne TOP gamle sammen tillig den, ma elsker, selv hvi de lever mirakel ganske forskellige betingelse.
Alligevel i egenperso k?rligheden er den denne. Den er hengivenheden angaende sikken den sekund?r. Den er dette, at de to hver navnlig yder, hvilken de kan, for at det f?lles tilv?relse kan lykkes. Den er viljen til eneansvar, ?rbodighed og godgorenhe. Den er, hvorna den minds forelskelse er ovre, hardt besv?r fortil altid at besejr liv og amour atter.
Endda netop den arbejdskamp er fremmende for, at forelskelsen kan plasticdukke ned pa ny og tilbage og ogsa aldeles gennemvarm plu gl?delig engagement, der har fundet sin f?ste albuerum i relation til k?rligheden.
Deixe uma resposta
Quer juntar-se a discussão?Sinta-se à vontade para contribuir!